torsdag den 12. september 2013

Draperet nederdel

Denne type nederdel er efterhånden et kendt fænomen i blogverdenen, så jeg måtte også sy mig en :-)
Jeg brugte opskriften fra Maries Fabrik.

- Kiri.

mandag den 9. september 2013

Jumpsuit til baby

 Den tredje og sidste del af dåbsgaven til de Pippelip-glade forældre, var dette jumpsuit.
 Jumpsuitet er syet i blødt ribstof og er pyntet med en neon-orange lynlås og en lille sød ugle.
Da ærmerne ikke er i rib-stof, som opskriften ellers anbefaler, er jerseystoffet lavet med indsyet, bred elastik.
Foret i hætten er også i jerseystof.
Opskrift, stof, lynlås og pynteugle er købt i Stof2000. Opskriften hedder "Guggi" og går kun ned til størrelse 2 år, derfor tegnede jeg selv opskriften en størrelse ned.

Ligesom i sommerkjolen, er der lavet størrelsesmærkat i krympeplast.
 Dåbsgaven blev dekoreret med et ægte "100% home made"-mærkat (lavet i krympeplast).

- Kiri.

søndag den 1. september 2013

Sommerkjole med stjerner

Anden del af gaven til barnedåben var denne søde sommerkjole.

 Bagsiden af kjolen er lukket med en enkelt knap.
 Knappehullet er lavet i orange elastik, for at skabe lidt kontrast til det grønne.
Der er strøget vlieseline i ærmerne, for at give dem en yndig "strut-effekt".
Både opskriften, stoffet, elastikken og knappen er købt i Stof2000. Opskriften hedder "Iris"
For at indikere størrelsen på kjolen, lavede jeg et mærkat i krympeplast med størrelsen skrevet på.
NB: Husk at lave hullet til snoren inden du putter krympeplasten i ovnen.

-Kiri.